Expires er en HTTP-header, der angiver et absolut udløbstidspunkt for en cachet ressource. Browseren må genbruge den gemte kopi indtil det tidspunkt uden at kontakte serveren. Det er en ældre mekanisme end Cache-Control, men den findes stadig som fallback i mange opsætninger.
Hvornår Expires giver mening
Expires passer til statiske ressourcer — billeder, CSS, JavaScript og skrifttyper — som sjældent ændres på samme URL. Fordi tidspunktet er absolut, er max-age i Cache-Control ofte nemmere at vedligeholde og mindre følsomt over for urforskelle mellem server og klient.
Sammen med ETag kan Expires reducere unødige fulde downloads: browseren genbruger filen inden udløb, og ved senere anmodning kan ETag bekræfte, om indholdet stadig matcher. HTML og personlige WordPress-svar bør ikke have en lang, ukritisk udløbsdato.
Expires i WordPress
Konfigurér headers i CDN, host eller webserver; et WordPress-plugin kan kun styre dem, hvis serveropsætningen tillader det. Brug versionsstyrede asset-URL'er, så en ændret CSS-fil får ny URL og kan caches længe uden at fastholde gammelt indhold.
- Sæt lang Expires på tema- og plugin-filer med versionsnummer i stien.
- Hold kort Expires eller
no-cachepå dynamisk HTML. - Undgå modstridende Expires og Cache-Control-værdier fra flere lag.
Sådan kontrollerer du headers
Se response headers i Chrome DevTools for CSS, JavaScript og billeder. Genindlæs siden med og uden cache, og verificér at besøgende genbruger uændrede filer, men får ny version umiddelbart efter deploy via ny asset-URL. Mål den samlede browsercaching-politik — Expires alene er sjældent nok.