HTTP-forespørgsler er en central del af den måde, internettet fungerer på. Når en bruger besøger en hjemmeside, udsteder deres browser en række anmodninger til serveren, der hoster hjemmesiden. Disse anmodninger kaldes HTTP-forespørgsler.
HTTP-forespørgsler er en vigtig faktor i hastighedsoptimering af en WordPress-hjemmeside. Jo flere HTTP-forespørgsler en side har, jo længere tid tager det for serveren at behandle dem, og jo langsommere vil siden indlæses for brugeren.
Når en hjemmeside indlæser mange filer, kan det have en betydelig indvirkning på hjemmesidens ydeevne og brugeroplevelsen. Dette skyldes flere faktorer:
Flere HTTP-anmodninger: Hver JS, CSS og billedfil, der indlæses på en hjemmeside, kræver en separat HTTP-anmodning fra browseren til serveren. Disse anmodninger tager tid, og selvom de kan ske parallelt, er der stadig en grænse for, hvor mange anmodninger en browser kan håndtere på én gang. Hvis en hjemmeside har mange filer, kan det betyde, at nogle filer skal vente på, at andre filer er færdige med at indlæse, hvilket kan forsinke den samlede indlæsningstid.
Større samlet filstørrelse: Jo flere filer en hjemmeside har, jo større er den samlede mængde data, der skal overføres fra serveren til browseren. Dette kan være et problem, især for brugere med langsomme internetforbindelser, da det kan tage længere tid for hjemmesiden at indlæse.
Render-blocking ressourcer: Nogle ressourcer, som JS og CSS, kan blokere renderingen af hjemmesiden, indtil de er fuldt indlæst. Hvis disse filer er store, eller hvis der er mange af dem, kan det forsinke, hvornår brugeren ser det brugbare indhold på hjemmesiden.
For at minimere disse problemer, er det vigtigt at optimere antallet og størrelsen af JS, CSS og billedfiler på en hjemmeside.
I denne blogpost vil vi se på bedste praksis for at minimere antallet af HTTP-forespørgsler på en WordPress-hjemmeside.
Hvad er forskellen mellem en GET- og en POST-forespørgsel?
GET- og POST-forespørgsler er to forskellige metoder, som bruges til at sende data fra en klient til en server via HTTP-protokollen. I forhold til at optimere din hjemmeside vil dit arbejde primært fokusere på GET henvendelserne, men det er vigtigt at kende lidt til forskellen. POST forespørgsler kan trække flere ressourcer på din server da det data de sender med normalt skal behandles af serveren og derefter sende data tilbage.
En GET-forespørgsel bruges til at anmode om ressourcer fra en server. Det vil sige, at når du indtaster en URL i din browser, sender browseren automatisk en GET-forespørgsel til serveren for at anmode om den pågældende webside. En GET-forespørgsel kan også indeholde parametre i URL'en, som serveren kan bruge til at returnere specifikke data. GET-forespørgsler kan få en server til at returnere data, men kan ikke ændre dataene på serveren.
En POST-forespørgsel bruges til at sende data til en server, som derefter kan bruge disse data til at oprette eller opdatere ressourcer. For eksempel kan du bruge en POST-forespørgsel til at uploade en fil til en server, oprette en ny bruger eller sende data fra en kontaktformular. POST-forespørgsler sender dataene i form af et skjult payload, som ikke er synligt i URL'en.
I WordPress bruges GET-forespørgsler og POST-forespørgsler til at hente og gemme data, og hver af disse anmodninger kræver en HTTP-forespørgsel. Jo flere HTTP-forespørgsler en side har, jo langsommere vil siden indlæses. Derfor er det vigtigt at minimere antallet af HTTP-forespørgsler på din WordPress-hjemmeside for at gøre den hurtigere og mere brugervenlig.
Hvad er et query parameter?
Et query parameter er en del af en URL, der bruges til at sende oplysninger eller data til en webside eller et program. Det er normalt angivet efter et spørgsmålstegn (?) i URL'en og består af en nøgle-værdi-par, der adskilles af et lighedstegn (=) og separeres af ampersand-tegnet (&), hvis det er flere end én. Query parametre bruges i mange forskellige sammenhænge, for eksempel til at filtrere søgeresultater, sende data til en API eller til at tracke kampagner. I WordPress bruges query parametre også til at tilpasse eller filtrere indholdet på en webside.
Når en hjemmeside indlæser JavaScript- og CSS-filer med parametre (ofte kaldet “query strings”), kan det potentielt påvirke hjemmesidens ydeevne og hastighed. Dette skyldes, at mange servere og CDN'er (Content Delivery Networks) ikke vil cache ressourcer, der har en query string, da de betragtes som unikke URL'er, der kan ændre sig.
Lad os tage et eksempel: Hvis du har en CSS-fil kaldet “styles.css”, og du inkluderer den i din hjemmeside med en query string, som “styles.css?version=1.2”, vil serveren eller CDN'en se dette som en unik URL, der er forskellig fra “styles.css”. Hvis du senere anmoder om “styles.css?version=1.3”, vil serveren eller CDN'en se dette som endnu en unik URL.
Dette betyder, at hver gang du ændrer query stringen, vil serveren eller CDN'en ikke kunne bruge den cachede version af filen, da den betragter det som en helt ny ressource. Dette kan føre til længere indlæsningstider, da browseren skal hente den fulde fil hver gang, i stedet for at bruge den cachede version.
Derudover kan nogle ældre proxyservere og CDN'er ikke cache filer med query strings overhovedet, uanset om de ændres eller ej. Dette betyder, at hver enkelt anmodning til disse filer vil gå hele vejen til din origin server, hvilket kan forårsage unødvendig belastning og forsinke indlæsningstiden.
Derfor, for at optimere caching og hastighed, er det generelt bedst at undgå at bruge query strings i dine JavaScript- og CSS-fil URL'er, hvis det er muligt. I stedet kan du bruge teknikker som filversionering (f.eks. “styles.v1.2.css”) eller indstille passende cache http headere for at styre, hvordan dine filer caches.
Hvilke typer data kan man sende med en HTTP-forespørgsel?
Når du sender en HTTP-forespørgsel, kan du sende forskellige typer af data. De mest almindelige typer er GET-forespørgsler og POST-forespørgsler.
En GET-forespørgsel bruges til at anmode om data fra en server. Du kan bruge denne type forespørgsel til at få adgang til forskellige typer af sider og medier, såsom billeder og videoer.
En POST-forespørgsel bruges til at sende data til en server. Du kan bruge denne type forespørgsel til at uploade billeder og videoer eller til at sende formularer.
Udover disse to typer af forespørgsler er der også PUT-forespørgsler og DELETE-forespørgsler. Disse typer af forespørgsler bruges normalt af servere og programmer, og de bruges til at ændre eller slette eksisterende data på serveren. Det er ikke noget du normalt arbejder med, med mindre du er en programmør altså.
Når du arbejder med WordPress, kan du bruge forskellige teknikker til at reducere mængden af HTTP-forespørgsler, du sender til serveren. Dette kan hjælpe med at forbedre hastigheden på din hjemmeside og give en bedre brugeroplevelse for dine besøgende. Nogle af disse teknikker inkluderer at kombinere og minificere dine stylesheets og scripts, bruge cache og CDN-tjenester og optimere dine billeder.
Hvilke statuskoder kan man modtage, når man sender en HTTP-forespørgsel?
Når du sender en HTTP-forespørgsel, kan du modtage forskellige statuskoder som svar. Den mest almindelige statuskode, du vil modtage, er 200, hvilket betyder “OK” og indikerer, at din anmodning er blevet behandlet korrekt.
Men der er også andre statuskoder, som du skal være opmærksom på. For eksempel kan du modtage en 404-fejlkode, hvis den side, du anmoder om, ikke er tilgængelig eller ikke kan findes på serveren. En 301- eller 302-kode indikerer, at siden er blevet omdirigeret til en anden URL. En 5xx-kode indikerer, at serveren har et internt problem, og at anmodningen ikke kan behandles.
Det er vigtigt at forstå disse forskellige statuskoder, da de kan hjælpe dig med at fejlfinde eventuelle problemer med din anmodning. Hvis du oplever en fejlkode, kan du se på dens betydning og tage de nødvendige skridt for at løse problemet.
Hvordan fungerer HTTP-forespørgsler på en WordPress-hjemmeside?
HTTP-forespørgsler på en WordPress-hjemmeside er udstedt, når en bruger besøger siden og anmoder om at se dens indhold. Disse anmodninger kan omfatte billeder, scripts, CSS-filer og andre ressourcer, der er nødvendige for at vise siden korrekt.
Når en HTTP-forespørgsel udstedes, sender browseren en anmodning til serveren, der hoster hjemmesiden. Serveren vil derefter behandle anmodningen og sende tilbage de nødvendige ressourcer til browseren, som vil bruge dem til at vise siden.
Jo flere HTTP-forespørgsler en side har, jo længere tid tager det for serveren at behandle dem, og jo langsommere vil siden indlæses for brugeren. Dette kan føre til en dårlig brugeroplevelse og en højere bounce rate.
Derfor er det afgørende at minimere antallet af HTTP-forespørgsler på en WordPress-hjemmeside for at øge hastigheden og forbedre brugeroplevelsen.
Bedste praksis for at minimere HTTP-forespørgsler i WordPress
1. Brug filsamling eller HTTP/2
Filsamling er en teknik, hvor flere filer (f.eks. billeder, scripts og CSS-filer) kombineres til en enkelt fil. Dette betyder, at i stedet for at udstede flere HTTP-forespørgsler for at hente hver fil, kan browseren hente en enkelt fil, som indeholder alle de nødvendige ressourcer.
For at bruge filsamling på din WordPress-hjemmeside, kan du bruge et plugin som f.eks. WP Minify eller Better WordPress Minify. Disse plugins vil automatisk samle dine filer og reducere antallet af HTTP-forespørgsler på din hjemmeside.
Nogle plugins såsom WP Rocket har også mulighed for at samle filer, men det er værd at teste om det er det værd for med HTTP/2 kan det være hurtigere set tidsmæssigt at lade være med at slå den feature til. Test og test igen.
Lad os forestille os, at du har en hjemmeside, der er afhængig af mange små JavaScript- og CSS-filer. Lad os sammenligne oplevelsen mellem en server, der bruger HTTP/1.1 (uden HTTP/2-teknologi) og en server, der bruger HTTP/2.
Server med HTTP/1.1:
Når en bruger besøger din hjemmeside, vil deres browser lave en separat HTTP-anmodning for hver JavaScript- og CSS-fil. Dette er som at sende en masse breve en ad gangen – for hver fil skal browseren åbne en forbindelse, sende anmodningen, vente på serverens svar, og lukke forbindelsen.
Dette kan tage meget tid, især hvis der er mange filer, fordi HTTP/1.1 kun tillader en begrænset mængde samtidige forbindelser. Dette kan resultere i, at din hjemmeside indlæses langsomt, især hvis der er mange små filer.
Server med HTTP/2:
Når en bruger besøger din hjemmeside på en server, der bruger HTTP/2, vil deres browser stadig lave anmodninger for hver JavaScript- og CSS-fil, men det vil gøre det meget mere effektivt. HTTP/2 tillader multiplexing, hvilket betyder, at flere anmodninger kan sendes over samme forbindelse samtidigt.
Dette er som at sende en stor pakke med alle dine breve på én gang i stedet for at sende dem en ad gangen. Derudover tillader HTTP/2 serveren at “skubbe” filer til browseren, før den endda har anmodet om dem, hvilket kan forbedre indlæsningstiden yderligere. Resultatet er, at din hjemmeside indlæses hurtigere, selvom der er mange små filer.
Så, ved at bruge en server med HTTP/2-teknologi, kan du forbedre indlæsningstiden for din hjemmeside, især hvis den er afhængig af mange små JavaScript- og CSS-filer.
2. Optimer billeder
Billeder er en af de største årsager til mange HTTP-forespørgsler på en hjemmeside. Derfor er det vigtigt at optimere dine billeder for at reducere deres størrelse og antallet af HTTP-forespørgsler.
Du kan bruge et plugin som f.eks. Smush Image Compression and Optimization til at optimere dine billeder automatisk. Dette plugin vil også komprimere dine billeder, så de fylder mindre og belaster din server mindre.
For de mere avancerede hjemmeside ejere kan du sætte billeder op i Image Sprites.
Image Sprites er en teknik, hvor flere billeder samles til en enkelt stor billedfil. Ved at bruge denne teknik, kan du reducere antallet af HTTP-forespørgsler, da browseren kun behøver at hente en enkelt fil i stedet for flere små billedfiler.
Det kræver lidt CSS indsigt og manuelt arbejde, så det er ikke noget der anbefales for nybegyndere.
Hvis du ønsker at bruge Image Sprites på din WordPress-hjemmeside, kan du enten lave dem manuelt eller bruge et plugin som f.eks. SpriteMe. Dette plugin vil automatisk oprette en sprite for dine billeder og reducere antallet af HTTP-forespørgsler på din hjemmeside.
3. Brug caching
Som nævnt tidligere, kan caching også hjælpe med at reducere antallet af HTTP-forespørgsler på din WordPress-hjemmeside. Caching gemmer en kopi af din hjemmeside på serveren eller i browserens cache, så den kan blive hentet hurtigere næste gang en bruger besøger din hjemmeside.
Du kan bruge et caching-plugin som f.eks. WP Rocket til at aktivere caching på din WordPress-hjemmeside og give dine besøgende en hurtigere oplevelse.
Gennem brug af disse bedste praksis for at minimere HTTP-forespørgsler på din WordPress-hjemmeside, kan du sikre, at din hjemmeside indlæses hurtigt og giver en god brugeroplevelse. Ved at tage disse skridt kan du også reducere antallet af HTTP-forespørgsler og forbedre din hjemmesides ydeevne.
4. Brug en CDN
En CDN (Content Delivery Network) kan også hjælpe med at reducere antallet af HTTP-forespørgsler på din WordPress-hjemmeside. En CDN distribuerer dine filer og ressourcer til flere servere rundt om i verden, så de kan blive hentet hurtigere af besøgende fra forskellige geografiske placeringer.
Du kan bruge en CDN-tjeneste som f.eks. Cloudflare eller MaxCDN til at aktivere en CDN på din WordPress-hjemmeside og forbedre din hjemmesides ydeevne.
Content Delivery Networks (CDNs) er designet til at cache og levere indhold til brugere for at forbedre hjemmesidens ydeevne og hastighed. Normalt fokuserer CDN'er på at cache statiske filer som JavaScript (JS), Cascading Style Sheets (CSS) og billedfiler.
Disse filer ændres typisk ikke ofte, og de kan tage betydelig båndbredde og tid at indlæse, især for brugere, der er langt væk fra hjemmesidens origin server. Ved at cache disse filer på edge servere tættere på brugeren, kan CDN'er reducere indlæsningstiden og forbedre brugeroplevelsen.
Lidt om Edge caching
Nogle hostingudbydere tilbyder også en service kendt som “edge caching”. Edge caching tager CDN-konceptet et skridt videre ved at cache ikke kun statiske filer, men også dynamisk indhold. Dette kan omfatte HTML-sider, API-respons og andre data, der normalt genereres dynamisk af serveren.
Med edge caching, når en bruger anmoder om et stykke dynamisk indhold, vil edge serveren først tjekke, om den har en frisk cached version af det indhold. Hvis den gør det, vil den levere det cachede indhold direkte til brugeren. Hvis den ikke gør det, vil den anmode om indholdet fra origin serveren, cache det til fremtidige anmodninger, og derefter levere det til brugeren.
Ved at cache dynamisk indhold på edge servere, kan edge caching yderligere reducere indlæsningstider og serverbelastning, hvilket resulterer i en endnu hurtigere og mere skalerbar hjemmeside.
Ved at implementere disse tips kan du minimere antallet af HTTP-forespørgsler på din WordPress-hjemmeside og forbedre din hjemmesides hastighed og ydeevne eller gøre det så hurtigt som muligt.
Dette kan ikke kun forbedre din brugeroplevelse, men også give din hjemmeside en fordel i forhold til SEO og rangering i søgeresultaterne. Så implementer disse teknikker og se forskellen på din hjemmeside.
At minimere antallet af HTTP-forespørgsler på din hjemmeside er en vigtig del af at optimere din hjemmesides ydeevne og forbedre brugeroplevelsen. Det er en proces, der kræver tid, tålmodighed og en forståelse for, hvordan webteknologier fungerer. Men husk, hver forbedring, uanset hvor lille, kan gøre en stor forskel for dine brugere og din virksomheds succes.
Er du klar til at tage det næste skridt i din hastighedsoptimeringsrejse? Ved at tilmelde nyhedsbrevet, vil du modtage opdateringer med de nyeste tips og tricks til at forbedre din hjemmesides ydeevne. Og som en bonus, får du sendt en gratis video om billedoptimering – et af de mest almindelige problemer, når det kommer til hastighedsoptimering af hjemmesider.
Billedoptimering kan have en enorm indvirkning på din hjemmesides hastighed, og denne video vil vise dig, hvordan du kan gøre det effektivt. Så tøv ikke med, tilmeld dig nyhedsbrevet i dag, og tag det næste skridt mod en hurtigere, mere effektiv hjemmeside.
