Teknologien bag internettet er konstant i udvikling, og det, der var god praksis i går, er måske forældet i dag. Et oplagt eksempel er metoderne til at optimere hastigheden på hjemmesider. Tidligere var det en god idé at kombinere CSS og JS filer til færre, større filer for at minimere antallet af anmodninger til serveren. Men med fremkomsten af HTTP/2 er denne praksis blevet mindre relevant.
HTTP 1.1 og det gamle paradigme
I webudviklingens tidlige dage var HTTP 1.1 protokollen den dominerende standard for, hvordan data blev sendt mellem en webserver og brugerens browser. En af udfordringerne ved denne ældre version af HTTP var, at hver enkelt filanmodning – hvad enten det var et billede, en CSS-stilfil eller en JavaScript-fil – krævede en separat forbindelse til serveren.
Det betød, at hver enkelt filanmodning gik igennem en hel række af trin, herunder DNS-opslag, TCP-håndtryk og selve dataoverførslen. Det er en masse tekniske ting der foregår i baggrunden for at din computer kan kommunikere med hjemmesiden og få de nødvendige filer tilsendt. Det sker for hver fil og derfor kan mang små filer gøre en hjemmeside langsom, altså med den gamle HTTP 1.1 metode.
Denne proces genererede en betydelig overhead og gjorde, at sider med mange små filer ofte blev læst langsomt.
For at komme rundt om dette problem anbefalede eksperter i hjemmesidehastighedsoptimering ofte, at man skulle “kombinere” mindre CSS og JavaScript-filer til større, samlede filer. Dette reducerede antallet af serveranmodninger og dermed også den tid, det tog at indlæse en hjemmeside. Nogle gik endda så langt som at kombinere flere små billeder i en større “spritesheet” for at minimere billedrelaterede anmodninger.
Strategien fungerede efter hensigten i en HTTP 1.1-verden: ved at reducere antallet af anmodninger kunne man ofte opnå betydelige hastighedsforbedringer.
Men som med alle teknologiske løsninger var denne praksis bundet til en bestemt tid og et bestemt sæt af teknologiske forhold, og som vi skal se, er den blevet mindre relevant med introduktionen af HTTP/2.
HTTP/2 og det nye landskab
Indførelsen af HTTP/2 har revolutioneret måden, vi tænker på hjemmesidehastighed og optimering. Denne nyere protokol blev designet til at løse mange af de ineffektiviteter og flaskehalse, der var forbundet med HTTP 1.1. En af de mest markante ændringer er muligheden for at håndtere flere anmodninger over en enkelt forbindelse, også kendt som “multiplexing”.
I en HTTP/2-verden behøver browseren ikke at etablere en ny forbindelse til serveren for hver enkelt ressource (som billeder, CSS eller JavaScript-filer). I stedet kan flere anmodninger og svar udveksles samtidigt over en enkelt, vedvarende forbindelse. Dette reducerer den tid, det tager at oprette forbindelser, og gør det mere effektivt at indlæse sider med mange forskellige ressourcer.
Denne nye tilgang udfordrer den ældre praksis med at “kombinere” filer. Nu, hvor flere små filer kan hentes parallelt, er der ikke længere den samme nødvendighed for at samle dem i enkeltstående, større filer. Faktisk kan det i nogle tilfælde endda være en ulempe at kombinere filer, da moderne browsers indbyggede optimeringsmekanismer og cachestrategier kan håndtere mindre, enkeltstående filer mere effektivt.
En anden fordel ved HTTP/2 er “header compression”, hvilket reducerer den mængde data, der skal sendes forud for selve indholdet. Dette var en yderligere ineffektivitet i HTTP 1.1, som nu er blevet adresseret.
Kort sagt har HTTP/2 ikke bare gjort det lettere og hurtigere at indlæse moderne hjemmesider, men det har også tvunget os til at gentænke gamle optimeringsmetoder og tilpasse os en ny virkelighed. Det er et tydeligt eksempel på, hvordan teknologiske fremskridt kræver, at vi kontinuerligt opdaterer vores tilgang til webudvikling og -optimering.
Andre eksempler på forandringer
- Billedoptimering: I HTTP 1.1-dagene var det ofte smart at bruge billed-sprites, som samlede mange små billeder i en enkelt, stor fil. Dette reducerede antallet af anmodninger til serveren. Med HTTP/2's evne til at håndtere flere anmodninger parallelt er denne metode mindre nødvendig. Derudover har moderne billedformater som WebP og teknologier som “responsive images” gjort det lettere at levere billeder i den nøjagtige størrelse og opløsning, der passer til brugerens enhed, hvilket forbedrer både hastighed og brugeroplevelse.
- Komprimering: Med HTTP 1.1 var det ofte nødvendigt at for-komprimere ressourcer som HTML, CSS og JavaScript manuelt for at forbedre hastigheden. Men moderne servere, der kører på HTTP/2, tilbyder nu automatiske komprimeringsmetoder som Gzip og Brotli, der gør dette “on-the-fly”. Det gør livet lettere for udviklere og forbedrer hjemmesidens hastighed.
- Caching: Caching-strategier har også undergået betydelige ændringer. Med introduktionen af teknologier som service workers, har webudviklere nu mere granuleret kontrol over, hvordan og hvornår indhold caches. Dette giver mulighed for finjustering af ydeevnen på en måde, der var umulig i HTTP 1.1's tid.
- Content Delivery Networks (CDNs): I HTTP 1.1-dagene var det primære formål med CDNs at distribuere indhold tættere på brugeren for at reducere latenstid. Med HTTP/2 kan CDNs nu gøre meget mere, herunder at optimere indhold i realtid og endda implementere sikkerhedsfunktioner som DDoS-beskyttelse.
- Server Push: En anden spændende funktion i HTTP/2 er “server push”, som tillader serveren at sende filer til browseren, før den endda har anmodet om dem. Dette kan forbedre indlæsningstider markant, da de vigtigste ressourcer kan begynde at indlæse, inden hele siden er færdigbygget.
Teknologien bag webudvikling og hjemmesidehastighedsoptimering er i konstant forandring, og det kan være en udfordring at holde trit med de seneste fremskridt. Overgangen fra HTTP 1.1 til HTTP/2 har illustreret, hvordan metoder, der tidligere var branchestandard, kan blive forældede næsten natten over. Derfor er det vigtigt ikke kun at forstå de grundlæggende principper bag hastighedsoptimering, men også at holde sig ajour med de seneste udviklinger.
For dem, der er interesserede i at dykke dybere ned i emnet og holde sig opdaterede, kan det være en fremragende idé at tilmelde sig nyhedsbrevet. Ud over løbende opdateringer og indsigter i webudvikling og -optimering, følger der en gratis video med om billedoptimering, når man tilmelder sig. Denne video kan give dig praktiske tips og værktøjer, der kan forbedre din hjemmesides ydeevne og dermed også brugeroplevelsen for dine besøgende.
Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet får du adgang til en skattekiste af information og ressourcer, der kan hjælpe dig med at navigere i det skiftende landskab af hjemmesidehastighedsoptimering. Det er en investering i din fortsatte læring og i sidste ende i din hjemmesides succes.